Reportage: Flygtninge mødes til samtalecafé i Ølstykke: ”Dansk er da nemt at lære”

Langekjær, en tidligere daginstitution i Ølstykke, som nu modtager og huser flygtninge i kommunen, holder hver torsdag samtalecaféer, hvor frivillige besøger beboerne og taler med dem på dansk.

 Af Lærke Sivkjær

 Rundt om bordet i det fælles køkken sidder syv af Langekjærs beboere samt fire frivillige fra Egedal Flygtningenetværk. I køkkenet er Yusuf i færd med at fylde hvide og blå termokander med kaffe og julete. På bordet står krus, dadler og appelsiner i både. Conny Nyerup, der er en af de frivillige, har taget kage med. Gulerodskage med rosiner i.

Samtalecaféen er kun ét ud af mange arrangementer, som Egedal Flygtningenetværk står for. Det er dog ikke kun de frivillige, som hjælper flygtningene med at falde til. Også kommunens medarbejderne spiller en stor rolle i beboernes liv, og flere af beboerne synes, at kommunen har modtaget dem godt.

Egedal Kommune er blandt landets bedste, når det kommer til integration, derfor har de nu vedtaget en ny integrationsstrategi, så den indsats bibeholdes, og modtagelsen af flygtninge bliver endnu bedre.

– For mig er dem på kommunen gode. De hjælper mig med at få hus, siger Yusuf, da snakken falder på kommunen.

Det er dog ikke alle, der er fuldt ud tilfredse med deres modtagelse i kommunen.

– Jeg vil gerne snart have min egen lejlighed. Det er ikke altid sjovt at bo så mange mennesker sammen, siger Kaveh, der er en af husets beboere.

Langekjær består af to huse; mændenes hus og kvindernes og familiernes hus. Samtalecaféerne er skiftevis i de to huse. Denne uge er samtalecaféen i mændenes hus. Conny fortæller, at et af målene med samtalecaféen er at få beboerne til at blive bedre til at snakke dansk – både i deres hverdag, men også med hinanden. Desuden er det vigtigt for de frivillige, at flygtningene er trygge nok til at bede de frivillige om hjælp.

En ny start

Yusuf bor ikke længere på Langekjær, men kommer stadig og hygger om de andre. Han kom selv til Danmark i 2015, og han har boet i Egedal Kommune siden 2016. Hans kone er lige kommet til Danmark, så de bor nu sammen i en lejlighed. Yusuf var journalist i Somalia, og han drømmer om at komme til at skrive igen en dag, men indtil videre er der en anden drøm, der er gået i opfyldelse: Han skal være far.

– Jeg skal have barn. Jeg er meget glad, for det er vores første, fortæller Yusuf. De andre lykønsker ham, og et par af de beboerne giver ham et skulderklap.

– Hvad nu hvis det bliver tvillinger? Eller trillinger? spørger Conny drillende. Yusuf griner og ryster på hovedet – én er vist nok i denne omgang.

Dansk er da ikke så svært

For mange er dansk et svært sprog at lære, men ikke for Zia Alimoradi og hans bror Kaveh, der begge bor på Langekjær.

– Hvis man laver lektier, er det nemt at lære dansk. Det er vigtigt for mig at lære godt dansk, siger Zia.

– Nej, dansk er da nemt at lære, griner Kaveh. Det er tydeligt at se, at Kaveh og Zia er brødre. De ligner hinanden og er begge ét stort smil. Dog har Kaveh helt blå øjne, mens hans brors er brune.

De frivillige bruger ofte Zia og Kaveh som ”tolke”, når de skal snakke med nogle af de nye beboere, der ikke er så gode til dansk endnu.

Yusuf er ret uenig med brødrene. Han synes, at dansk er svært. Der er mange nye ting, ord og lyde, og han er bekymret for, om han er blevet for gammel til at kunne lære et nyt sprog, der er så langt fra hans modersmål. Han er dog glad for at få øvet sig til samtalecaféerne.

– Det er meget hyggeligt. Man lærer mere dansk, når man snakker med personer, der kan dansk, siger Yusuf.

Udover at styrke det danske sprog og hygge sig med kaffe og kage, hjælper de frivillige også beboerne med almindelige hverdagsproblemer. Det kan f.eks. være hjælp til at forstå indholdet af breve fra kommunen eller lignende, fortæller Conny.

Det er skide hyggeligt

Conny var med til at starte samtalcaféerne på Langekjær i 2016, og hun er glad for, at beboerne har lyst til at deltage i dem. Hun føler, at det frivillige arbejde i Egedal Flygtningenetværk gør en stor forskel, og så får hun også en personlig gevinst af at være en del af det.

– Jeg bliver glad af at være sammen med de her mennesker – og de er glade for os. Man kommer jo til at holde af dem, siger Conny, og de andre rundt om bordet bliver hurtigt enige om, at de generelt bare har det ”skide hyggeligt”, når de mødes hver torsdag.

Yusuf, der ikke længere bor på Langekjær, men stadig kommer der, har fået et tæt forhold både til beboerne, men også til de frivillige.

– Alle personer her er mine venner. Det er ligesom en familie, siger Yusuf smilende.

Aftenen er ved at nå sin ende

Klokken er ved at nærme sig 21, og samtalecaféen denne torsdag er ved at nå sin ende.

– Vi I beholde kagen? spørger Conny, mens hun tager jakke på.

– Jo, jo, siger Zia, og inden han sætter kagen i køleskabet, når Yusuf lige at snuppe et stykke med hjem til sin kone. Hun skal også smage Connys gulerodskage.