Foredrag den 26. januar i Stenløse Kulturhus

Egedal Flygtningenetværk inviterer alle interesserede til spændende foredrag om omsorgssvigt og omsorgspligt af Ali Najei i Stenløse Kulturhus den 26. januar kl. 14-ca. 17.

Den 26-årige foredragsholder, skuespiller og mentor Ali Najei vil på autentisk vis fortælle om et liv fyldt med omsorgssvigt, 14 skoleskift, dårligt selvværd og kriminelle relationer.

Ali vil gennem foredraget tage publikum med på en rejse, som vil efterlade alle med en indsigt i, hvor den kriminelle løbebane starter, påvirkningerne fra dårlige omgangskredse, hvordan Ali nu arbejder med familierne, radikalisering og meget andet. Alis mission er både at give et indblik i, men også at oplyse unge om farerne ved at træde ind i det miljø, som i værste fald kan ende med fængsel eller døden.

Foredraget er gratis, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter foredraget.

Der vil blive serveret kaffe.

Tilmelding til Souad på mobil 30 29 02 87 eller Trine på mobil 61 33 31 79 inden den 19. januar.