Referat af dialogmøde mellem ansatte ved kommunen og frivillige i Egedal Flygtningenetværk. Torsdag den 5. september 2019 kl. 16-17.30.
Ref. BK-N
Tilstede: 9 frivillige og 8 ansatte ved kommunen.
Afdelingslederen i Center for arbejdsmarked og ydelse bød velkommen. Vi blev præsenteret for en ny virksomhedskonsulent, som blev ansat 1. marts i år.
1. Kort gennemgang af de nye lovændringer på integrationsområdet. En jobkonsulent fortalte om de sidste lovændringer på området.
Fra 1. juli 2019 er alle opholdstilladelser midlertidige.
Se også: https://www.nyidanmark.dk/da/News%20Front%20Page/2019/06/nye_regler_tb_asyl
Kommunerne er ikke forpligtet til at tilbyde permanent bolig til flygtninge med midlertidigt ophold, som registreres i kommunen efter 1. marts 2019. Egedal kommunen tilbyder stadig så vidt muligt permanent bolig til alle flygtninge.
Se også:
https://flygtning.dk/media/5201796/kommunens-kan-og-skal-opgaver-marts-2019.pdf
Om repatriering: Alle der er kommet på §7.3 (Syrere) har mulighed for repatriering efter minimum 1 års ophold i Danmark. Kommunens sagsbehandlere skal omtale muligheden for repatriering over for flygtninge.
Se også: https://flygtning.dk/danmark/om-at-vende-hjem/viden-om-repatriering/nyhedsbrev-nyt-om-at-vende-hjem
Der blev talt om de midlertidige boliger i Egedal kommune. Der er 10 i Slagslunde foruden boliger på Degnebakken og i Langekær. Vi fik fortalt, at boligernes tilstand er meget dårlig og der er startet samarbejde med Materielgården, som står for ydre vedligeholdelse og Center for bygninger og bolig, som står for indre vedligeholdelse. Den hidtidige vicevært for de midlertidige boliger er på barsel og der er slået en ny stilling op, fordi der er hårdt brug for det. Kommunen vil arbejde på at fortælle beboerne i de midlertidige boliger, hvad der forventes af dem med hensyn til daglig rengøring og renholdelse.
Fejl og mangler (f.eks. skiftning af lysstofrør) indberettes i kommunens system lige som institutioner og Teknisk Service står for disse småreparationer.
Wi-fi er lukket i de midlertidige boliger fra 1. juli
Flygtninge kan blive i de midlertidige boliger også efter at de har været i kommunen i 3 år.
2. Jobbroen. Hvordan kan vi bruge Jobbroen? Flere af vores medlemmer har haft problemer med at afklare dette. Er det jobbroen, der forklarer arbejdsopgaverne?
En jobkonsulent fortalte at integrationsborgere ikke længere henvises til Jobbroen. Kun i særlige tilfælde, hvis en person har meget svært ved at komme på arbejdsmarkedet, henvises der.
Må Jobbroen henvise til sprogcafeer?:
Det oplystes, at de ansatte på Jobbroen ikke henviser til vores sprogcafeer, men de må da meget gerne fortælle om dem og opfordre til at bruge dem.
3. Jobcentret. Spørgsmål om praktik, arbejde i løntilskud eller regulært arbejde er et større og større diskussionsemne med flere af vores flygtninge. Selv føler de, at de er for længe i praktik før de kommer i regulært arbejde.
En jobkonsulent oplyste, at folk generelt er meget glade for at komme i praktik på vaskeriet i Skovlunde. Fra kommunens side opfattes praktik som en tilvænning i at gå på arbejde i Danmark. Praktik kan gives 3 måneder ad gangen op til 1 år.
Løntilskudsjob kan gives i op til et år. Kontrakten ender som regel med at blive på 3 måneder. Det bruges temmelig ofte som en overgang til fast arbejde. Hvis en flygtning er deltidsansat, er han ude af Jobcentrets område. Han/hun må selv holde øje med, om der f.eks. bliver en fuldtidsstilling ledig.
Jobcentret har skaffet 40 i arbejde i 2019.
Der blev spurgt om følgende: Manden er i arbejde og konen får så ikke ydelse. Kan hun få hjælp alligevel? Afdelingslederen i Center for arbejdsmarked og ydelser: Hun kan altid komme til Jobcentret og få råd og vejledning, hvis hun gerne vil i arbejde.
4. Sprogskole. Der er flere meninger om, hvordan adgangen til sprogskole bliver etableret. Hvornår går man i Frederikssund, alternativt Hillerød. Er der mulighed for at begynde i Ballerup, når man bor i den ende af kommunen.
Kommunens medarbejdere understregede at holdningen i det offentlige er, at flygtninge først og fremmest skal arbejde, dernæst lære dansk på sprogskole.
Alle på ydelse får tilbud om sprogskole og skal tage imod tilbuddet, ellers trækkes der i ydelsen.
Alle på løn får tilbudt sprogskole om aftenen. For dem er det en god ide at gå på sprogskolen. Hvis de ikke gør det, får det indflydelse på deres opholdstilladelse.
Kvickly modellen, hvor flygtningene lærte dansk, mens de var på arbejde, er ikke længere aktuel.
Egedal kommune har aftale med sprogskolen i Frederikssund. I nogle tilfælde bruges sprogskolen i Hillerød. I meget få tilfælde bruges sprogskolen i Ballerup.
Sprogskolerne har haft dalende tilgang de sidste år og er derfor ved at lukke ned. De har været nødt til at fyre lærere og opsige lokaler. Kommunen er godt tilfreds med kvaliteten af sprogskolen.
5. Et spørgsmål, som melder sig indimellem, er skilsmisse. Hvordan forholder kommunen sig til dette spørgsmål? Er der hjælp at hente i form af kyndig bistand på de personlige udfordringer og økonomiske spørgsmål?
Kommunens ansatte hjælper ikke med at søge om skilsmisse. Det anbefales, at de frivillige heller ikke hjælper med dette. (Bestyrelsen i Egedal Flygtningenetværk oplyser dog, at flygtninge kan få hjælp til skilsmisse i Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivning.)
6. Evt.
En udviklingskonsulent fra Center for sundheds-og dagtilbud, oplyste, at kommunen stadig har en modtageklasse for skoleelever, men at den kun bruges til børn, der er traumatiserede.
Hvis nogle af jer medlemmer i Egedal Flygtningenetværk ønsker at vide mere fra dette møde, er I velkomne til at kontakte bestyrelsen.
